Arrangementer 2017

 

 Foredraget “The Big Battle of Gribskov”

Mogens Hansen (6).mail

Mogens Hansen beretter. Foto: Finn Hillmose.

Mogens Hansens foredrag ”The Big Battle of Gribskov
– Kampen ved Kulsvierstenen 21. april 1945”  blev overværet af en så stor
medlemsskare, at Kedelhuset var totalt fyldt.
Ved samme lejlighed præsenterede foreningen Mogens Hansens nye udgivelse
”Den store Gestapo-razzia i Hillerød den 22. november 1944.”
Bogen kan købes i Bog & Idé i Slotsarkaderne for 129,95 kr. ”

Hæfte (3)

Der var kø for at købe og få Mogens Hansens bog med personlig hilsen. Foto: Finn Hillmose

Der var kø for at købe og få Mogens Hansens bog ”Den store Gestapo-razzia i Hillerød den 22. november 1944.” med personlig hilsen af forfatteren. Foto: Finn Hillmose

 

 

___________________________________________

 

Kent A. Hansen 2017 (1)hj-side

Kent A. Hansen ved sit billed-foredrag. Foto: Finn Hillmose

En tur gennem det gamle Hillerød

Efter generalforsamlingen den 8. marts 2017 holdt Kent A. Hansen sit billedforedrag ”En tur gennem det gamle Hillerød”. Det blev en morsom og nostalgisk byvandring, hvor vi på halvanden time nåede fra Tikanten ned gennem byen til Slotsgade. De flere hundrede billeder fra forskellige perioder satte mange tanker i gang, og til vores glæde lovede Kent Hansen at fortsætte turen til efteråret, så vi kan nå helt ud til Nyhuse.